Fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed
Når du arbejder med miljøsanering, skal sikkerheden være i top – både for medarbejdere og omgivelser.
Hos ASA Stillads Service tilbyder vi stilladsløsninger til miljøsanering. Med os som partner får du et arbejdssetup, der lever op til de højeste standarder. Vores løsninger skaber trygge rammer, der beskytter både mennesker og miljø.

Indertelt
Vores stilladser til miljøsanering er udstyret med en indertelt-løsning, så der kan skabes et kontrolleret saneringsområde, til sanering af asbest og andre miljøfarlige materialer.
Inderteltet er designet til, at man kan kontrollere forholdene fx. med undertryk, luftrensere og HEPA-filtre, der minimerer eksponeringen og forhindrer spredning af de skadelige partikler. Det betyder, at håndværkere kan udføre deres arbejde sikkert, mens beboere og nærområdet skånes for de potentielle farer.
Hos ASA tager vi ansvar for sikkerheden. Med vores løsninger er du garanteret, at dit saneringsprojekt håndteres professionelt.
Vi holder os opdaterede
De skærpede regler for asbesthåndtering, der trådte i kraft d. 1. januar 2025, gør det vigtigere end nogensinde at vælge en samarbejdspartner, der forstår og lever op til lovkravene. Hos ASA skaber vi rammerne for, at dit saneringsprojekt kan overholde gældende lovkrav.
Bam-bus på besøg
Under renoveringen af Ringparken i Roskilde, hvor asbestsanering var en vigtig del af projektet, besøgte Byggeriets Arbejdsmiljøbus os for at høre, hvordan vi i samarbejde med bygherre og entreprenør løste opgaven.
Se med i videoen, hvor ASA’s Henrik Jessen fortæller, hvordan vi greb opgaven an.

