Maskiner der løfter – så vi ikke behøver

Hos ASA er kvalitet og sikkerhed ikke til forhandling – det gælder også vores udstyr. Vores moderne maskinpark gør en mærkbar forskel for både kunder og medarbejdere.

Et godt eksempel er vores Sennebogen 613M teleskopkran, som vi har for at reducere de mange tunge løft, der er en del af stilladsarbejdet. Kranen bruges blandt andet til montering af overdækninger, tagkonstruktioner og hejseopgaver. Med sin store løftekapacitet og evne til at rotere 360 grader giver den os mulighed for at arbejde effektivt selv på pladser med begrænset plads.

Sammen med vores minilæssere gør kranen det muligt at transportere og positionere stilladsmaterialer og byggedele hurtigt og sikkert, så medarbejderne undgår unødige løft og belastninger.

For dig som kunde betyder vores tekniske udstyr en effektiv og sikker opsætning og nedtagning af stilladser. For vores medarbejdere betyder det et bedre og mere skånsomt arbejdsmiljø, hvor teknologien aflaster kroppen og minimerer risikoen for nedslidning.

Læs mere om vores kran hos Licitationen.

Få et tilbud på dit næste projekt

Kontakt os for en uforpligtende snak.
Vi står klar til at finde den bedste løsning, så du kan komme sikkert til tops.