Type: Specialdesignet stillads med Shrink-Wrap

År: 2022

Omfang: Etablering af et fuldt inddækket stillads på Inderhavnsbroen, designet til at håndtere både vandopsamling fra skærearbejder og fuld støvkontrol under betonrenoveringen.

Til renoveringen af Inderhavnsbroen i Nyhavn leverede vi i 2022 et specialdesignet stillads, der skulle håndtere både logistikken i et ikonisk havnemiljø og de høje krav til miljøsikring.

Stilladset blev konstrueret med opsamlingskar til vand fra skærearbejder og fuld inddækning med Shrink-Wrap – en løsning, der gav 100 % kontrol med støv og samtidig skabte de bedste rammer for en effektiv og miljøhensynsfuld betonrenovering.

Broen er et vartegn, omgivet af trafik til lands og til vands, og arbejdet måtte derfor planlægges ned til mindste detalje.

Med den specialdesignede løsning sikrede vi, at renoveringen kunne udføres uden gener for omgivelserne, og med størst mulig respekt for både miljø og byrum.